''Jeg bevæger mennesker, så de bliver balanceret og stabiliseret og i stand til at håndtere det liv, de lever''


Hej! Jeg hedder Trine
og jeg vil elske at lære dig at kende dig selv på et dybere plan …
Så længe jeg kan huske tilbage har jeg været optaget af menneskers psykologi og udvikling og har altid fundet stor interesse i at forstå og hjælpe andre mennesker. Denne interesse har ført mig til mange forskellige joberfaringer og har naturligt medført at jeg har valgt at uddanne mig til at styrke, støtte og udfordre mennesker i at leve det liv, de inderst inde ønsker.
Jeg er uddannet hhv. socialrådgiver, psykoterapeut og kropsterapeut og har mange års erfaring med relationsarbejde og det at skabe positive forandringer.
Jeg holder meget af at gå på opdagelse i hvordan menneskers forskellige livsvilkår og ydre omstændigheder præger os og hvordan de indre strukturer og forsvarsværker bliver aktiveret og skaber forskellige måder at reagere og håndtere tilværelsen på.
Mit liv har ladet mig mærke på egen krop, hvordan de metoder jeg bruger er effektfulde og livsforvandlende.
Jeg er beriget med 3 børn ( er skilt fra deres far ) er gift på ny og har desuden en hund og en kat og en hverdag og et arbejdsliv, jeg elsker at stå op til!
Mine metoder
Mit terapeutiske ekspertfelt ligger primært indenfor den oplevelsesorienterede tilgang, hvor jeg sammen med min holistiske forståelse for hvordan alt er forbundet er optaget af krop-psyke-sammenhænge og hvordan alle oplevede erfaringer er lagret i kroppens hukommelse på celleplan og præger vores adfærd og tænkning.
Min optagethed går på hvordan vi på forskellig vis kan løsne op for gamle overbevisninger og blokeringer, der styrer os væk fra at leve det liv vi egentlig ønsker.
Det opleves dybt meningsfuldt for mig at stille mig til rådighed for at der kan ske de fineste erkendelser og dybe transformationsprocesser og positive forandringer i menneskers liv. Det er min gave at jeg har evnen til at gøre mennesker så trygge at de tør blive sårbare og med ro i nervesystemet kan løsne op for de ting, der gør knuder i deres tilværelse. Jeg har stor respekt og ydmyghed overfor det enkelte menneske og tager altid udgangspunkt i dagsformen den pågældende dag.
Mit fokus er altid at på at bringe kærlig forståelse for os selv og andre. Derved healer vi os selv vores relationer og er med til at gøre verden til et bedre sted.


Uddannelsesbaggrund
- Socialrådgiver, 2001
- Basisuddannelse i Krop- og Gestaltterapi, 2004
- Psykoterapeut i Krop- og Gestaltterapi, 2007
- Børnerådgiver, 2011
- Totum Kropsterapeut, 2019
- Naturterapi ( 2024 )
- Klangterapi ( 2024 )
- Sansebaseret Yogalærer ( 2025 )
- Traumeforløsende lysterapi ( 2025 )
Jeg har mange års erfaring som kommunalt ansat terapeutisk rådgiver, og har hjulpet mere end 1000 børn, unge og familier til at forstå sig selv og hinanden bedre. Jeg har med mit selvstændige virke valgt at tilbyde en mere helhedsorienteret terapi ved siden af mit lønmodtager-arbejde, da jeg mærker et kald på at bringe alle mine talenter i spil til gavn for andre.
Udover mine længerevarende uddannelser har jeg adskillige kurser bag mig i bla. Emotionsfokuseret terapi, kognitiv terapi, narrativ terapi, positiv psykologi, traumeterapi, OCD, kravafvisende adfærd osv., ligesom jeg har deltaget i flere åndsvidenskabelige kurser i forståelsen af prægningen af den menneskelige personlighed ud fra bla. astrologi, numerologi og Human Design.
Jeg er til stadighed i gang med min egen personlige udvikling og stopper næppe med at uddanne mig og modtager løbende egenterapi og supervision.

Min klinik er placeret på min privat-adresse i Taulov, hvor jeg har den skønneste have og en hyggelig natursti til skoven i nærheden. Naturen kan på fineste vis medvirke til at hjælpe roen på vej, så du kan lande i dig selv, så brug gerne muligheden for en mindful stund i naturen enten før, under eller efter den terapeutiske session med mig.
Min adresse er Højrupvej 7 i Taulov.
Bor du ikke i nærheden?
Jeg er tilgængelig for individuelle online sessioner via zoom og tilbyder også indimellem online gruppe-forløb og både fysiske og online pop-up-events.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev og vær den første til at vide hvad jeg udbyder.
Kontaktinformationer
TRINE BIRGENHOLM
Soulfulness by Birgenholm
Højrupvej 7, Taulov, 7000 Fredericia
Find vej til klinikken
Tlf.: 26 21 99 07
E-mail: trine@birgenholm.dk
CVR: 42003387
Udfyld formularen
Hør feedback fra en klient
“Du formår virkelig at skabe et rum hvor jeg føler mig tryg”
Vores anmeldelser


Jeg arbejder intuitivt og holistisk med en solid faglig ballast i mangeårig erfaring som hhv. socialrådgiver, psykoterapeut og kropsterapeut.
- Alle hverdage
- Weekend og helligdageHvis du ikke finder en tid i booking-kalenderen, der kan matche dig/ jer, er du velkommen til at kontakte mig og efterspørge større fleksibilitet. Dette gælder særligt for familieterapi og online-sessioner.
TRINE BIRGENHOLM
Soulfulness by Birgenholm
Højrupvej 7, Taulov, 7000 Fredericia
Find vej til klinikken
Telefon: 26 21 99 07
E-mail: trine@birgenholm.dk












